Carlslund Plantage

Bliv klog på julen

 Et par jule facts

  1. Rudolfs næse er rød fordi forskere har fundet ud af at voksne rensdyrs næser har 25 procent mere blodcirkulation i næsen end mennesker. Dermed kunne man slå fast, at rensdyr har en rød næse. På samme måde som vi får røde kinder af blodcirkulationen, får rensdyrene røde næser, især når de arbejder/fysisk aktive.
  2. Har rudolf gevir ? nej desværre ikke. Rensdyr hanner taber deres kendetegnede opsats ligefør jul. Men tak Disney. 
  3. Grøn, rød og guld er julens farver. Grøn som træet og som symbol på liv og genfødsel, rød for blod og guld for kongelig og rigdom.
  4. I følge data analyseret af fra FaceBook, er de 2 uger op mod jul de mest hårde på året. Her går flest par fra hinanden. Derimod er juleaften med modsat fortegn. Næsten igen har problemer med kærligheden. 
  5. Den tidligste skriftlige reference til et juletræ er fra 1531 i Tyskland
  6. Den første til at pynte et juletræ skulle være reformatoren Martin Luther (1483 – 1546). Ifølge legenden, blev han så rørt over hvor smukt det så ud når stjerner skinnede igennem grenen på et grantræ, så han tog et træ med hjem og pyntede det med stearinlys.
  7. Den mest solgte julesang er Bing Crosby´s "White Christmas" med mere end 50 millioner siden 1942. Last christmas med Wham har blot solgt 1,5 million.

Hvorfor holder vil jul ?

Der er mange grunde til, at vi holder jul, og at festen falder om vinteren. Julen er ældre end kristendommen og Jesus

I førkristen tid var julen en midvinterfest, og altså ikke en solhvervsfest - selvom "pointen" i begge tilfælde er at fejre, at det går mod lysere tider.
Dét man fejrede i førkristen tid var egentlig en form for nytårsfest. Man véd ikke helt præcist, under hvilke former julen blev fejret i førkristen tid, men den islandske krønikeskriver Snorre Sturlasson (1178-1241) fortæller i Hakon den Godes saga, at kong Hakon bestemte, at festen - jul - skulle holdes samtidig med de kristne - altså 24/25 december. Tidligere havde julen ligget ved midvinternatten, som på Snorres tid var i midten af januar.

 

At drikke jul
Det ser ud til at have været en "midvinterfest", hvor ønsket om fred og frugtbarhed i det kommende år stod stærkt. I beretningen om Hakon fortælles bl.a., at han ved et julebesøg hos en stormand snød og gjorde korsets tegn, da han blev bedt om at signe øllet. I den eneste "førkristne" kilde om den førkristne jul omtales, at hovedpersonen i et kvad vil "drikke jul" ude på havet. At drikke øl må derfor nok siges at være et element i julen, der går tilbage til førkristen tid. Men om øldrikkeriet og rusen så evt. har haft en kultisk betydning i de asatroendes jul eller ej, kan der vanskeligt siges noget helt sikkert om. Selve festens navn jól (:altså jul) er også af førkristen oprindelse og betyder "fester".

 

Verdens lys
Med kristendommen bliver julen også en fest for Jesu fødsel, men da han jo også kaldes "Verdens lys" hænger dette egentlig fint sammen med den gamle juls "grundidé", at feste for det nye år og for, at vi går mod lysere tider.
Jesu fødselsdag blev først fastlagt til den 25. december engang i 300-årene. 25. december var dén dag, som vintersolhvervet var fikseret til i romerriget på daværende tidspunkt.
På denne måde fik man skabt en situation, hvor Jesus bedre kunne konkurrere med andre samtidige guddomme, der også havde hovedhelligdage omkring vintersolhverv, fx Mithras-religionen. I Norden blev julen "slået sammen med" de kristnes fest for Jesu fødsel. Det lykkedes dog ikke at få os til at kalde festen for Kristmesse, sådan som man fx gør i England.
Kilde: Historie-online.dk

hvorfor hedder det jul 

Hvorfor hedder jul i grunden jul? Og hvor længe har vi fejret jul?

Jul kommer fra det gammelnordiske ord jól, som betyder fest eller højtid. Andre staver det Yule.

 

Solhverv
Når det er midvinter-solhverv, stopper solen for en stund sin gang over himmelbuen, og der fejres jul, inden årets hjul igen drejer - denne gang mod forårets lys og varme, og hjulene skal igang igen til det nye år.

Jul er altså et hedensk ord, fra dengang vi troede på Odin og Thor, og de gæve vikinger drak jul ude på havet i januarblæst og -kulde. For dengang holdt man jul senere end i dag.

 

 

Kristmesse

Samtidig forsøgte man at bytte ordet jul ud med ordet Kristmesse. Den gik til gengæld ikke. Man skal ikke røre ved den gode gamle jul, som der også står i julesangen "Sikke voldsom trængsel og alarm".

Alligevel lykkedes det som århundrederne gik at flytte de store drikkegilder og løsslupne juleløjer til først julestuerne, sidenhen julefrokosterne og dermed gøre selve julen til en hygge- og familiebegivenhed.

Særligt religiøs er julen imidlertid aldrig blevet i Danmark, selvom en stor del af befolkningen lægger deres årlige kirkebesøg den 24. december mellem Walt Disneys juleshow og julemiddagen.
Kilde: Kristendom.dk

Julebukken

En af de vigtigste figurer i julens lege var julebukken. Den var oprindeligt noget mere levende end de figurer af strå, vi ser i dag. Hvorfra traditionen stammer er uvist, men bukken var højdepunktet i de svenske og danske jule-stuer.

Ofte var det en gårdskarl, der var klædt ud som buk, og som midt i landsbyernes julefester brasede ind i først den ene, så den anden stue og råbte sjofelheder i hovedet på gæsterne, væltede møblerne og, i nogle dele af Sverige, også nåede at dele gaver ud til børnene.

Jo værre bukken opførte sig, jo højere karlen skreg og jo voldsommere han fornærmede de tilstedeværende, jo bedre blev han trakteret med æbleskiver og nødder.
Kilde: Kristendom.dk

Julebag er forholdsvis nyt


Frem til 1800-tallet skete al madlavning over åbne ildsteder, og det betød, at man ikke kunne bage småkager, som vi gør det i dag. Den ældste julekage, vi kender, er klejner, som allerede i middelalderen blev kogt i usaltet fedt i Norden og Tyskland. Pebernødden kom til i 1500-tallet, bagt af rugmel tilsat honning eller malurt og krydderier og uden hjortetaksalt, så de har formentlig været ganske hårde. Sammen med æbleskiver og de julebrød, man bagte op mod højtiden, udgjorde pebernødder julebægten.

Ét brød havde dog en særlig betydning i julefejringen: skuebrødet, et stort brød, der som navnet antyder blev lagt til skue i stuen i julens 12 dage for at indsuge julens hellighed. Skuebrødet blandede helligdagenes magi med gammel overtro: Julens magiske kraft kunne udnyttes til at forbedre næste års høst.

Efter jul tog man derfor det tørre brød og brækkede det i stykker, som enten blev blandet med såsæden eller givet til at gårdens beboere inden pløjningen gik i gang.
Kilde: kristendom.dk

Julemanden


Skt. Nikolaus, biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet blev helgenkåret efter sin død og i 1300-tallet udviklede hans helgendag, den 6. december, sig til en festdag for børnene i Frankrig, Italien, dele af Tyskland, Holland, Belgien og England. I 1400-tallet begynder Nikolaus at dukke op i hjemmene som den, der giver gaver til børnene, men han når aldrig til Danmark, fordi man i 1500-tallet flittigt bekæmpede alle katolske skikke.

Læs også: Julemandens historie
Julemanden skulle faktisk en kvart omgang om jorden, før han dukker op i Danmark som en blanding af den hollandske Sinterklass og den engelske Father Christmas, mixet til en rejseklar cocktail i USA. Den danske julemand er imidlertid også påvirket af den tyske Weinachtsmann, en protestantisk udgave af Saint Nikolaus.

Julemanden kaldes herhjemme først Fatter Jul (eksempelvis i Peters Jul) og siden Julemanden i Louis Moes Julemandens Bog fra 1898. Den første historie om et medlem af familien, der klæder sig ud som julemand juleaften, findes umiddelbart før Første Verdenskrig i København. 
Santa Claus og Coca-Cola
Senere kom Santa Claus en tur igennem Cola-Colas PR-afdeling og dermed var den trinde, glade julemand, der altid siger ho-ho-ho og altid er klædt i Coca-Cola-rødt, født. Før der optrådte han i rød kappe og kristtjørn, fordi det var Father Christmas udstyr, men han kunne sagtens være klædt i andre farver også.

Nogenlunde samtidig med lanceringen af det julerøde Julemands-outfit lavede Disney tegnefilmen om Julemandens værksted på Nordpolen og rensdyrene, der bruges til at fragte julegaver rundt til alverdens børn.

Julemanden havde endelig fundet den form, som han stadig har.

Julemanden bor på Grønland
I Danmark holder vi dog fast ved, at Julemanden bor i Grønland - og hvert år skriver mange børn også til ham på adressen: Julemanden, 2412 Santa Claus, Greenland.

Julemanden har heller ikke mere end 100 år på bagen i Danmark som gaveudbringer. Nok optræder han i "Peters Jul" fra 1866, men ikke som gaveudbringer, men som ham der kommer med juleglæden, altså julestemningen.

Først med Louis Moes bog "Julemandens bog" fra 1898 skabes ideen om Julemanden på Grønland, der kommer med gaverne. I den danske version bor han i øvrigt sammen med nissen og Juleenglen.
Kilde: Kristendom.dk

 Carlslund Plantage

Made by Danish nature

Karlsbergvej 53 - Askildrup - 8940 Randers SV - Denmark

Tlf: 4050 9799 - jg@carlslund-plantage.dk