Carlslund Plantage

Værd at vide om juletræet

læs også: sådan behander du dit juletræ bedst.

 

 

Hvornår kom det første juletræ til Danmark? Og hvad med pynten - har den ændret sig gennem tiderne?

Der findes ikke noget mere dansk end juletræet, synes de fleste.
Men juletræet har kun været i den danske julestue i godt 200 år. Det kom fra Tyskland, og det første stod så vidt man ved på godset Holsteinsborg på Sydsjælland i 1808.

Dette træ er imidlertid ikke nøjere beskrevet - tilgengæld er der flere oplysninger om det første træ i København.
Holstensk jul i København
Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år. Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns, der var fra Holsten, havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom. Derfra spredte det sig langsomt til borgerskabet og derfra til præsteskabet og lærerstanden,  der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Nogle af de første provinsjuletræer vakte betydeligt røre, da lærer Jurgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand. Det var ikke alle, der brød sig om den nye idé.

 

Salmedigteren N.F.S. Grundtvig var i starten ikke begejstret for det grønne træ, som han kaldte en udvandet form for kristendom. Senere mente han dog, at det var sendt til os fra Vorherre selv. Salmedigteren B.S. Ingemann forelskede sig imidlertid i juletræet ved første øjekast hos sin forlovedes forældre.

 

Allerede små 100 år efter introduktionen havde de fleste danskere et juletræ eller det, der lignede. For juletræer var endnu så dyre, at mange arbejdere og andre lavtlønsgrupper måtte improvisere med et kosteskaft med grene på, en grøntsagsstok og så videre.

I tiden op mod Anden Verdenskrig blev juletræet imidlertid så billigt, at det blev allemandseje. Og i dag kan de færreste forestille sig en jul uden det grønne træ midt i stuen, behørigt pyntet. For slet ikke at tale om at hente juletræet hjem. Det er nemlig blevet en hel begivenhed, især hvis man kan få lov til selv at fælde træet ude i skoven.

 

Men lang tid før havde man grantræ til festen - i Tyskland

Allerede i 1400-1500 årene holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor medlemmernes børn så fik lov til at
tage de smågaver, der hang på træets grene. Private har sandsynligvis også haft juletræ, for der findes love som forbyder, at man blot går ud i skoven og hugger et træ om til jul. Nogle steder fandtes endda trævagter som påså, at kun de, der havde lov, huggede juletræer om. I 1600-tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager, papirroser, sukkersager og dukker.

OG senere havde alle et træ - eller noget tæt på. 

Nødjuletræer og juletræer af grønkål.
Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1.verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtigt udbredt uden for borgerskabets. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt etc. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om. Det viser bl.a. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte substitutter og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomst for medlemmernes børn.


Og hvad med julepynten?
Pynten har skiftet udseende mange gange. Der har været spiselige ting som kringler, sukkerstokke og chokoladefigurer eller bibelske ting som engle og jakobsstiger på træets grene.
Og så alle de andre: Kugler, fugle, kurve, musestiger, guirlander, kræmmerhuse, hjerter og så videre.

Treårskrigen i 1848-50 og den gryende nationalisme inspirerede til trommer, dannebrogsflag og andet i rødt og hvidt, altså det, der synges om i Højt fra træets grønne top, skrevet af Peter Faber.

Der har i øvrigt altid været lys på juletræet og noget i toppen. Om end det i starten lige så godt kunne være en stork eller en engel som den stjerne, de fleste har i dag. Stjernen, der naturligvis symboliserer Betlehemsstjernen.

Skiftende moder gør også, at designerpynt er blevet et hit hos nogle, for eksempel skal det være rødt julepynt det ene år og guldfarvet det andet.

 

Og selve dansen

 

Hvorfor danser vi om juletræet, og hvor længe har vi gjort det?

De første danske juletræer , som vi kender til, blev tændt i hhv. 1808 og 1811. Det vides ikke, om der blev danset omkring disse træer eller ej, men det er ikke usandsynligt. Det første helt sikre vidnesbyrd om dans rundt om juletræet i et privathjem er faktisk Peter Fabers "Højt fra træets grønne top", der stammer fra 1847/1848.

 

 

Hvorfor juletræ

Jævnfør sorgnepræsten Bent Kim Jepsen symboliserer juletræet "Livets træ" fra "Edens have". Juletræet sættes ind i hjemmet for at fejre, at Livets træ blev født julenat. Jesus Kristus er Livets træ i vores verden. Det evige liv er frugten fra Livets træ i Eden og fra Jesus Kristus i vores verden. Gaverne under træet symboliserer frugten fra Livets træ. I dåb og nadver får vi det evige liv af Jesus Kristus. Med juletræet fejrer vi, at Livets træ er kommet ind i vores verden som et nyfødt spædbarn

 

Kilde: Kristendom.dk og Historie-online.dk

 Carlslund Plantage

Made by Danish nature

Karlsbergvej 53 - Askildrup - 8940 Randers SV - Denmark

Tlf: 4050 9799 - jg@carlslund-plantage.dk