Nordmann er det danske juletræ, men fra Kaukasus 

Det er fra Danmark, at man får de smukkeste Nordmannsgraner. Det skyldes det milde, kystnære klima og de kolde, lyse somre. Det er også herfra, at man for 50 år siden begyndte med at dyrke denne træart til juletræer. Siden har den vundet indpas i mange hjem verden over. 

Nordmannsgran er det mest almindelige juletræ i Danmark, og over 90 % bruger netop dette slags juletræ. Nordmannsgran har sit navn efter den finske botaniker Nordmann, som fandt det dengang ukendte træ i Kaukasus i 1836. Træet kom til Danmark i 1850, og skulle konkurrere med edelgran. Først efter 1950 blev der plantet træer i kulturer til juletræer. 

Træet 
Barken er først meget lyst grøn. Den skifter via lysebrunt meget snart til gråbrun og helt grå. Stammebarken er glat, men helt uden de harpiksfyldte blærer, som ellers er et kendetegn hos Abies-arterne. Nålene er stive og læderagtige. De sidder fordelt, så kun undersiden af skuddet er fladt (modsat Alm. Ædelgran, hvor nålene danner flade skud med “midterskilning”). I spidsen er der et lille, men tydeligt indhak. Oversiden er mørkegrøn og blank, mens undersiden bærer to hvidblå striber. Koglerne er oprette og cylindriske. De ses efter 15-20 år. Frøene modner af og til i Danmark, men de spirer kun under de rette betingelser. 

Voksested 
På de vestlige skråninger af Kaukasus, dvs. langs Georgiens nord- og sydgrænser. Desuden i det nordlige Tyrkiet og Rusland. Test fra 1850 er nu nationaltræ i Danmark. I alt er omkring 28.000 ha tilplantet med nordmannsgran. Det svarer til knap 6 % af det samlede skovareal.

Levevis 
Hunblomsterne springer først ud. Når de er blevet bestøvet af pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. På den måde undgår træet at bestøve sig selv. Nordmannsgran er som alle andre nåletræer vindbestøvet. Det er altså vinden, der fører pollen fra hanblomsterne på et træ til hunblomsterne på et andet. 
Nordmannsgran springer senere ud end andre ædelgraner. Det er en fordel, for så undgår den ofte nattefrost. De fleste nåletræer kan godt tåle meget frost om vinteren. Men lige når de springer ud, dvs. når de små nye lysegrønne skudspidser dannes, er de meget følsomme over for frost. 

Anvendelse 
På grund af de mørkegrønne, blanke nåle, de pæne fyldige skud og den regelmæssige opbygning har nordmannsgran fået stor betydning som juletræ og klippegrønt i Danmark. Nordmannsgran vokser relativt langsomt, og derfor har den ingen større betydning som leverandør af træ.  Ved af nordmannsgran er løst, let og frit for harpiks. Det er gråhvidt uden farvet kerne. Veddet bliver brugt som bygningstømmer. Man bruger det også som blindtræ i møbelplader. En møbelplade kan bestå af nordmannsgran, men det skjuler man ved at lime finér af en anden træsort udenpå pladen. Særlig langsomt vokset træ af fin kvalitet bruges til violinbunde. 

Nordmannsgran findes stort set ikke som almindeligt skovtræ, men udelukkende i plantager og i parker. Som regel bliver områder med normannsgran hegnet ind. Hjorte og harer kan nemlig godt lide at spise de yderste skud af de små træer. Det gør træerne mindre pæne og ødelægger salget. 

 
Juletræer 
Små nordmannsgraner fra en planteskole sættes i en indhegning. De første år sprøjter man for ukrudt, så træerne ikke bliver kvalt i græs. Man gøder jorden omkring træerne for at de kan vokse så godt som muligt og få en god mørkegrøn farve. Når træerne er 10 – 12 år bliver de fældet og solgt som juletræer i Danmark og i udlandet. Træerne skal manuelt tilses flere gang årligt for justering af grene, nye skud, selve toppen, og bundgrene.